logo
Forside Artikler Find boligadvokat
  • Forside
  • Artikler
  • Find boligadvokat

Forældrekøb

Den fulde guide til forældrekøb

Har ungeren nået den tid, hvor de er parate til at flyve fra reden? Og vil du sikre dig at de har et sted at bo i den første tid hjemmefra? Så bør du måske overveje muligheden for forældrekøb. Ikke nok med at et forældrekøb giver de kære små, den bedste start på deres voksentilværelse, så kan det også gå hen at blive en ganske fornuftig investering. Vi har på denne side samlet de mest almindelige spørgsmål, vi får omkring forældrekøb, så du i ro og mag, kan sætte dig ind i om det er en god ide for dig.

Hvad er et forældrekøb?

Kort fortalt, så er et forældrekøb en bolig du køber, og herefter lejer den ud til dine børn. Der er ikke nogen fast størrelse på hvor stor boligen skal være, så hvis du fx har to børn, er det en mulighed for at købe en bolig til dem begge. Typisk vil du selv kunne sætte hvor høj lejen er, dog skal du være opmærksom på at lejen er en indtægt som alt andet, og du derfor skal betale skat af den. Derudover er der nogle særlige regler på området, der gør at hvis du opkræver mindre end markedslejen, så skal du betale skat af differencen på den fastsatte leje, og markedslejen.

Fordele

Der er mange fordele ved at købe en bolig til dine børn, som forældrekøb. Den største fordel, er naturligvis at du kan sove trygt om natten, og vide at dine børn har et godt sted at bo mens de læser. Dertil kommer det, at du har mulighed for at give dine børn en rigtig god start på tilværelsen, som herrer i eget hus, ved selv at bestemme huslejen. Når du selv bestemmer huslejen, har du mulighed for at tage højde for dine børns økonomi, så de undgår at afslutte deres liv som studerende med en meget høj studiegæld. Den sidste af de store fordele, er at du kan benytte boligen, som en pensionsopsparing, du kan læse mere om hvordan du gør det herunder. Du kan sætte lejen, så den passer med dine udgifter, derved koster det der i realiteten ikke noget at købe boligen, og du kan ved salget høste frugterne af din investering.

Ulemper

Den største ulempe ved et forældrekøb, er ikke en du oplever nu og her, men først når boligen skal sælges igen. Sagen er den, at du skal betale skat af en evt. fortjeneste. De danske regler er udformet, så hvis du sælger en bolig, hvor du ikke har boet i, så skal du betale skat af den fortjeneste du får ved et salg. Du skal ikke betale skat af fortjenesten, hvis du selv har haft folkeregisteradresse i boligen i mindst 3 måneder.

Udnyt muligheden for en god investering

Du sparer sikkert allerede nu op til din pension. Uanset hvilken type opsparing du har valgt, er det altid en god ide, at fordele opsparingen på flere forskellige områder. Et af områderne kunne være aktier eller obligationer, et andet kunne være et forældrekøb.

Historisk set er prisen på fast ejendom altid gået op, dog er der undtagelser, særligt i de seneste år med finanskrisen, og den boble der var på boligmarkedet. Vi er næsten helt ude af finanskrisen, og fast ejendom, er igen blevet en interessant investeringsmulighed. Måden du investere i et forældrekøb, er ved at tage et lån i boligen, og betragte afdragene på den, som indbetaling på en pensionsopsparing.

Lejekontrakten

Selvom du lejer en bolig ud til dine børn, skal du stadig huske at få lavet en kontrakt på lejemålet. Kontrakten er med til at hjælpe begge parter, på den måde har i begge et stykke papir på lejemålet. Du skal bruge kontrakten, i tilfælde af at Skat gerne vil have dokumentation for den fastsatte leje. Dine børn kan bruge kontrakten, til at gøre krav på lejligheden, hvis for eksempel at de går fra en kæreste der har boet i boligen. Desuden kan dine børn, med en lejekontrakt i hånden også sikre sig boligstøtte fra det offentlige.

I lejekontrakten, vil fremgå alle de formelle ting i har indgået, som leje, hvem der står for vedligeholdelse og hvor meget der skal betales i varme og el. Der findes rigtig mange skabeloner af lejekontrakter på internettet, og en del af dem er ganske fornuftige. Du kan sagtens benytte dig af en af disse lejekontrakter til dit forældrekøb, men vi anbefaler altid at du får en advokat til lige at læse kontrakten igennem. Ved at få en advokat til at læse kontrakten igennem, sikre du dig at alt er som det skal være, og er på forkant med de problemer der kan opstå.

Vedligeholdelse

Som beskrevet her over, så er det en rigtig god ide, at få skrevet vedligeholdelse ind i lejekontrakten. Det er helt op til dig hvem der skal stå for vedligeholdelsen, og i hvilken grad den skal foretages. Mange vælger at dele vedligeholdelsen, så dine børn slev står for at male, og du står får de større projekter, som fx nyt gulv.
Hvis du vælger at få noget af vedligeholdelsen udført af en fagmand, så sørg lige for at tjekke om du har mulighed for at få fradrag for arbejdet. I mange tilfælde vil du kunne trække det fra, som en udgift i forbindelse med lejemålet, igen er det en god ide lige at få tjekket det med en fagmand.

Få hjælp af en revisor eller regnskabsspecialist

Der er rigtig mange ting du kan klare selv, når det kommer til et forældrekøb, og en del ting der er bedst at få hjælp til. Vores bedste råd er altid, at du skal sætte dig ind i de ting du mener at du selv kan styre, og få en fagmand til lige at gå dem igennem når du har klaret dem. Alle de ting, du enten ikke selv kan overskue, eller bare ikke har tid til at få lavet, kan du få en professionel fagmand til at tage sig af, der findes rigtig mange fagmænd, der ikke laver andet end at rådgive om forældrekøb.

Guides
  • Køb af andelsbolig
  • Boligadvokat til dig der lejer en bolig
  • Udlejning af bolig
  • Forældrekøb
  • Selvsalg – boligsalg uden mægler
  • Guide til køber – sådan får du en tryg handel
  • Guide til sælger – sådan får du en tryg handel
Artikler
  • Boligadvokat – hvem, hvad og hvorfor?
  • Ejendomshandlen fra A-Z
  • Featured
  • Find en boligadvokat
  • Guides
  • Skøde og tinglysning

Guide til køber

Læs hvad du skal være særligt opmærksom på, når du køber bolig. Følg guiden og få en god og tryg handel.

Guide til sælger

Læs hvad du skal være særligt opmærksom på, når du køber bolig. Følg guiden og få en god og tryg handel.

Find en boligadvokat

Læs hvad du skal være særligt opmærksom på, når du køber bolig. Følg guiden og få en god og tryg handel.

Om Boligadvokat.dk

Boligadvokat.dk har til formål at hjælpe boligsælgere og boligkøbere i deres proces. Dette gøres ved at skabe et overblik over hvilke dokumenter, aftaler mm. man skal have styr på. Derfor kommer vi automatisk indover hvilken rådgivning og service boligadvokater kan bidrage med i købers og sælgers situation. Derudover tilbyder vi også en service, hvor du kan modtage 3 tilbud fra boligadvokater nær dig, helt gratis og uforpligtende.

Seneste artikler
  • Hvad er et transportskøde?
  • Hvad er et skøde?
  • Auktionsskøde
  • Hvem skriver et skøde?
  • Skøde – hvad er et skøde?
  • Tinglysning af skøde
Søg

Hos Boligadvokat.dk er vi ikke uddannede advokater. Vi formidler blot information, samt opgaver mellem advokater og forbrugere. Den tekst, som forefindes på vores website, kan derfor ikke betragtes som legale råd.

© Copyright 2023 | Boligadvokat.dk