Energimærke
Energimærket er blevet obligatorisk
I Danmark er det obligatorisk, at have et energimærke på din ejendom, når den skal sælges. Formålet ved at have et energimærke, er at du ved hvor stort et energiforbrug din nye bolig har. Dermed har folketinget gjort det enklere, at gennemskue hvor meget det koster at holde drømmeboligen varm. Dertil kommer det, at du med energimærket, også får en liste over ting, du med fordel kan renovere, og derved spare penge på dit energiforbrug.
Energimærkning skal foretages ved et salg, hvis der er tale om fx et hus eller villa. Hvis der er tale om en lejlighed, skal foreningen bag ejendomskomplekset, enten ejerforeningen, eller andelsforeningen sørge for, at der er et energimærke på ejendommen. Energimærket for større ejendomme skal fornyes enten hver 7 år, eller hvert 10 år, alt efter hvor stort potentialet er for energibesparelser.
Hvis din ejerforening, eller andelsforeningen ikke har et energimærke på ejendommen, kan du få foretaget det, og sende regningen videre til den pågældende forening.
Hvem kan udstede det?
Et energimærke, bliver lavet af en energikonsulent. Energikonsulenten sørger for at lave en række målinger af ejendomme, både indvendigt og udvendigt. Konsulenten tjekker også tilstanden på isoleringen, hvilket materiale den er lavet af, og hvor stor den er. Dertil kommer der et tjek af døre vinduer, og varmesystemet, der bliver brugt til at opvarme ejendommen med.
Når alle fakta er blevet samlet sammen, kigger energikonsulenten på hvem der bor i lejligheden, hvordan vejret er i området, og hvilke forbrugsvaner, der er i ejendommen. Ud fra de ting, laver konsulenten en rapport, hvori der er en konklusion og en mærkning i form af et bogstav.
Hvad betyder mærket?
Energimærkningen består af et bogstav, mellem A og G, ligesom du kender det fra når du skal købe køleskab eller vaskemaskine. Fordelen ved mærket, sammenlignet med det forbrug, de nuværende ejere har, er at mærket fortæller dig om boligens standart, og ikke forbruget ved at have 2 teenagere i huset. Det betyder, at du kan bruge mærket til at sammenligne alle boliger med hindanden, ud fra samme skala. Mærket fortæller i modsætningen til forbruget, dig ikke om det har været en mild eller hård vinter.
Få lavet mærkningen sammen med tilstandsrapporten
Hvis du står og skal sælge din bolig, og har brug for at få en energikonsulent til at lave et energimærke for dig, kan det være en stor fordel at finde en der kan lave din tilstandsrapport i samme omgang. Ved at slå de to ting sammen, kan der være rigtig mange penge at spare, da du slipper for at skulle have to forskellige personer ud for at kigge på din bolig, og du derfor også slipper for at skulle bruge mere tid end højst nødvendigt, hjemme i forbindelse med salget. Der er ikke noget lovkrav om at få lavet en tilstandsrapport, men det er dog et krav, at have tilstandsrapporten hvis du vil tegne en ejerskifteforsikring. På mange måder kan det være en rigtig god ide, at slå alle ting sammen, og derved få et samlet tilbud på det hele.